SKATTEREGNSKAB
From Regnskab har stor erfaring i at udarbejde skattemæssig indkomstopgørelse og balance for små og mellemstore virksomheder som drives i følgende virksomhedsformer:
- Enkeltmandsvirksomhed
- Interessentskab (I/S) hvor ejerne er fysiske personer
Opgørelse af af korrekt skattepligtig indkomst herunder sikring af fradrag for fradragsberettigede udgifter er en kerneydelse hos From Regnskab. Assistancen medvirker ligeledes til opfyldelse af krav fra myndighederne.
Når du driver selvstændig erhvervsvirksomhed, skal du udarbejde en skattemæssig indkomstopgørelse/balance, der danner grundlag for beregning af din indkomstskat. Selvstændig erhvervsvirksomhed er, at du for egen regning og risiko driver virksomhed med det formål at opnå et økonomisk overskud.
Begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed dækker normalvis over en fysisk persons erhvervsvirksomhed, der ikke drives i selskabsform(ApS eller A/S).
Erhvervsmæssig virksomhed skal afgrænses over for lønmodtagere, honorarmodtagere, hobbyvirksomhed og spekulation. Det kan i nogle tilfælde være svær at foretage denne sondring – selv for en skattefagkyndig. From Regnskab kan hjælpe med at vurdere dette forhold.
Hvert år skal der indrapporteres en opgørelse over virksomhedens skattepligtige indtægter og fradragsberettigede udgifter i henhold til statsskattelovens regler. Hvis omsætningen er større end kr. 300.000 kr., skal der indberettes supplerende oplysninger når årsopgørelsen (oplysningsskemaet) indberettes til Skattestyrelsen.
Som hovedregel skal du som selvstændigt erhvervsdrivende “kun” udfylde rubrikkerne om regnskabsoplysninger på oplysningsskemaet. Men Skattestyrelsen kan bede om indsendelse af skatteregnskabet og regnskabsmaterialet.
Udlejningsvirksomhed, herunder udlejning af en lejlighed, kan som hovedregel betragtes som erhvervsmæssig virksomhed. Du skal opgøre og indrapportere dit skattemæssige nettoresultat som ovenfor beskrevet.
Få mest ud af dit overskud: Valg af beskatningsform
Når du driver en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab (I/S), kan du som udgangspunkt vælge mellem tre forskellige beskatningsformer. Hvilken model der er mest fordelagtig for dig, afhænger blandt andet af din virksomheds overskud, dine lån og om du ønsker at opspare overskuddet i virksomheden.
From Regnskab hjælper dig med at udarbejde skatteregnskabet, så det passer til den optimale ordning for dig:
-
Personskattereglerne: Den mest simple model, hvor hele virksomhedens overskud beskattes som personlig indkomst i det år, pengene er tjent.
-
Virksomhedsordningen (VSO): Denne ordning er særligt fordelagtig, hvis du betaler topskat, har gæld i virksomheden, eller hvis du ønsker at opspare overskuddet i virksomheden til en lavere foreløbig skat (samme sats som selskabsskat). Ordningen stiller dog større krav til bogføringen.
-
Kapitalafkastordningen: Et enklere alternativ til virksomhedsordningen, som giver nogle af de samme skattemæssige fordele, men med færre krav til selve regnskabsaflæggelsen.
Ofte stillede spørgsmål om erhvervsbeskatning
Hvornår er fristen for indberetning for selvstændige?
Når du driver selvstændig erhvervsvirksomhed, skal du udfylde et udvidet oplysningsskema (det, der tidligere hed den udvidede selvangivelse). Fristen for at indberette dette til Skattestyrelsen er altid den 1. juli i året efter indkomståret.
Hvad sker der, hvis min virksomhed betragtes som en “hobbyvirksomhed”?
Som nævnt kan grænsen mellem erhverv og hobby være svær at trække. Hvis Skattestyrelsen vurderer, at din virksomhed ikke er erhvervsmæssig, betragtes den som en hobbyvirksomhed. Det betyder, at du stadig skal betale skat af et eventuelt overskud, men du mister retten til at trække et underskud fra i din øvrige indkomst (f.eks. din lønindkomst). Derfor er det afgørende, at opstarten håndteres korrekt.
Hvad betyder det skattemæssigt at udleje en bolig?
Hvis du udlejer en lejlighed eller et hus, betragtes det ofte som selvstændig erhvervsvirksomhed (forældrekøb eller almindelig udlejning). Her kan du med fordel benytte Virksomhedsordningen eller Kapitalafkastordningen for at sikre fuldt fradrag for renteudgifterne på realkreditlånet. Jeg kan hjælpe med at sætte udlejningsregnskabet rigtigt op.